Nordens Køkken

Nordens Køkken® producerer fødevarer, hvor typiske nordiske tilberedningsmetoder, nordiske råvarer og det fælles nordiske madkulturelle arvegods udsættes for en innovativ gastronomisk tankegang. Alle produkterne produceres i eget køkken og udelukkende af råvarer med fuld sporbarhed, af råvarer, der er i sæson, af råvarer hentet i naturen og af råvarer fra små udvalgte nicheproducenter.


Naturens Salt
Gourmetsalt er sydesalt fra Mariager Fjord. En unik og håndværkslavet sydesalt med smukke, pyramideformede, knasende sprøde og velsmagende saltkrystaller. Saltet har en unik porøs overflade og er yderst velegnet som fingersalt. Fås også krydret med lyng og enebær eller ramsløg

Naturens Sennep
Naturens Ssennep produceres af danske gule sennepsfrø, der kværnes nænsomt i stenkværn, herefter håndrøres senneppen med eddike & krydderier. Alle sennepper er justeret og tilsmagt med honning for at give den en blød og cremet konsistens og smag. Fås krydret med enebær, peberrod eller hyldeblomst.

Naturens Olie
Naturens olie er nænsomt presset af økologisk dyrkede rapsfrø. Rapsolien er et dansk naturprodukt kaldet Nordens olivenolie. Den koldpressede rapsolie har den helt rigtige og optimale sammensætning af de sunde enkelt- & flerumættede fedtsyrer. Få den hø-røget eller med ramsløg.

Naturens Eddike
Naturens kryddereddiker laves på æblecidereddike, der smagssættes med råvarer fra naturen for at give smag og aroma og med honning for at give rundhed og mildhed.
Eddikerne bruges som krydderi, de tilfører friskhed & karakter og medvirker til at styrke smagsintensiteten.

Nordens Brændevin
Urtebrændevin har sin oprindelse på de magre, sandede og forblæste jorde i Skandinavien. For 200 år siden fandtes der 2500 lovlige brænderier og et utal af brændevinsapparaturer på de små klitgårde og stråtækte fiskerhytter. Alkoholen, som de brændte, smagte af fusel og blev derfor krydret med udtræk af urter, bær, blomster og rødder plukket i naturen. En nordisk tradition med rødder i den nordiske natur.
Brændevinene er som skabt, både til det klassiske danske frokostbord, men også til det Ny Nordiske Køkken. Brændevinene er vellagret for at gøre dem rene og bløde i smagen. Kan også anvendes som ledsager til efterårets vildtretter, vinterens simreretter, forårets fiskeretter og sommerens skaldyr.

Gaveæsker
Vi tilbyder færdigpakkede gaveæskerr, der indeholder Naturens delikatesser med originale råvarer af højeste kvalitet, suppleret med andre delikatesser fra små udvalgte danske nicheproducenter. Gavekasser hvor den sanselige nydelse og giverens glæde er i højsædet. Der er vedlagt forslag og opskrifter til gaveæskens brug.

Strandladen - Kystvejen 1, Saksild, 8300 Odder, info@strandladen.dk, tlf. 41 11 60 01, cvr-nr. 31410053